Teatret Fair Play|teater for børn og unge. Børneteater, Kalundborg, Lejre, Holbæk, Odsherred


I SKOVENS DYBE, STILLE RO

Tanker om at byde verden farvel


På en fin, hjertevarm og omsorgsfuld måde tager forestillingen livtag med døden – eller rettere med unge menneskers tanker om døden – og om at tage sit eget liv.

Publikum kommer til at bevæge sig rundt i en skov og lytte til forskellige historier og tanker om selvmord.
Selvmord er stadig et stort tabu i vores samfund, selvom ca. 7 % af de 15-årige drenge og 18 % af de 15-årige piger har tanker om selvmord eller selvskade.

Mange unge med selvmordstanker siger, at det er rart bare at blive lyttet til. Det at blive hørt er essentielt for dem. I SKOVENS DYBE STILLE RO giver disse unge mennesker en stemme, ved at vi får lov til at lytte til historierne i skoven.

I SKOVENS DYBE STILLE RO er en ungdomsforestilling, der adskiller sig fra mange af tidens direkte og konfronterende forestillinger, med sin nænsomme håndtering af unge sårbare mennesker og deres tanker.

Medvirkende: Isa Marie Henningsen og Anna Roemer
Instruktør og dramatiker: Leiv Arne Kjøllmoen
Scenograf: Nathalie Mellbye
Lyddesignere: Emil Assing Høyer og Emil Sebastian Bøll
Teknik og værksted: Jakob Ebbe
Tekniker-elev: Oskar Sass

Turné: 28. marts-7. april 2019 + oktober-november 2019