Teatret Fair Play|teater for børn og unge. Børneteater, Kalundborg, Lejre, Holbæk, Odsherred


DEN FØRSTE DRÅBE BLOD





En fiktiv historie baseret på sagen om Kundby-Pigen

Spilletider:
PREMIERE 3. + 4. oktober kl. 19.00
Lørdag 5. oktober kl. 15.00
Mandag 7. oktober kl. 10.00 + 12.00
Tirsdag 8. oktober kl. 19.00
Onsdag 9. oktober kl. 12.00
Lørdag 12. oktober kl. 15.00

Køb billetter her

10. + 11. oktober kan vi spille her i huset eller på turné – kontakt os for en aftale

Alder: 14 år og op
Varighed: Ca. 1 time

Hvordan bliver en helt almindelig dansk pige fængslet som terrorist?
Hvad får hende til at bekende sig til sharia og jihad?
Og findes der overhovedet svar på disse spørgsmål?

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD handler om ”Pigen”, der hele sin barndom savner at være ”normal” og have en ”normal familie”. Hun søger efter kærligheden, men da hun endelig finder den, bliver hun såret. Hun søger trøst og tilflugt i islam. En tilflugt, der hurtigt udvikler sig til, at hun bekender sig til Sharia og Jihad og mener at alle vantro skal dø.

Hvordan kan en søgen efter kærlighed og fællesskab, en søgen efter at høre til, føre til helt konkrete planer om bombeangreb og drab?

Teatret Fair Play laver vigtige forestillinger for børn og unge – forestillinger, der beskæftiger sig med det samfund, vi lever i, og de mennesker, der er en del af dette samfund.

Derfor mener vi, at det er vigtigt at fortælle denne historie.

Tingene føles mere virkelige, når de kommer tæt på, og derfor er det oplagt at vi, som et teater i Holbæk Kommune, laver denne historie.
For når det kan ske her, kan det ske alle steder.

Medvirkende: Charlotte Amalie Kehlet, Penille Albeck Andersen og Bo Carlsson
Dramatiker: Robert Reinhold
Instruktion: Robert Parr
Scenografi: Tanja Bovin
Teknik og værksted: Jakob Ebbe