Professionel skuespillerpraktik
Uge 40 2022
Erhvervspraktik på Sjællands Teater
Drømmer du om at blive skuespiller?
Så kom og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være professionel skuespiller. Oplev en skuespillers arbejde indefra, og se, hvad der ligger bag den færdige sceneoptræden. Vær sammen med andre unge, der dele din drøm!
Afprøv dine evner som professionel skuespiller i Sjællands Teaters praktikforløb. Sjællands Teater er Danmarks nye egnsteater i Holbæk og Slagelse kommuner. Sjællands Teater råder over de tre huse: Teatret FAIR PLAY, Holbæk Teater og Slagelse Teater.
Som skuespiller er dit vigtigste værktøj/instrument dig selv! Din krop, din sjæl og dine følelser… I løbet af praktikken vil du derfor komme til at arbejde med dit kropsprog, din vejrtrækning, din stemme og din fysik, samt relationerne til dine medpraktikanter.
Du vil komme til at arbejde med både improvisation og tekster, herunder monologer, og du vil blive trænet i mødet med publikum, idet forløbet afsluttes med en visning for forældre, lærere m.fl.
Erhvervspraktik på Sjællands Teater i 2022:
Uge 40: 3.-7. oktober 2022
Mandag-fredag kl. 10.00-16.00
Der er plads til 12 elever fra 8.-9.-10. klasse
Hvis du er interesseret, skal du sende en motiveret ansøgning til Teatret FAIR PLAYs kunstneriske direktør Robert Parr
E-mail: rp@sjteater.dk
Ansøgningsfrist: Mandag d. 12. september 2022