Den første dråbe blod

Hvordan bliver en helt almindelig dansk pige fængslet som terrorist?
Hvad får hende til at bekende sig til Sharia og hellig krig?
Og findes der overhovedet svar på disse spørgsmål?

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD handler om “Pigen”, der hele sin barndom savner at være “normal” og have en “normal familie”. Hun søger efter kærligheden, men da hun endelig finder den, bliver hun såret. Hun søger trøst og tilflugt i Islam. En tilflugt, der hurtigt udvikler sig til, at hun bekender sig til Sharia og hellig krig og mener at alle vantro skal dø. 

Hvordan kan en søgen efter kærlighed og fælleskab, en søgen efter at høre til, føre til helt konkrete planer om bombeangreb og drab?

Teatret FAIR PLAY laver vigtigte forestillinger for børn og unge – forestillinger, der beskæftiger sig med det samfund, vi lever i, og de mennesker, der er en del af dette samfund.

Derfor mener vi, at det er vigtigt at fortælle denne historie.

Tingene føles mere virkelige, når de kommer tæt på, og derfor er det oplagt at vi, som et teater i Holbæk Kommune, laver denne historie.
For når det kan ske her, kan det ske alle steder.

KØB MANUS I BOGFORM

Du kan købe manus i bogform – til dig selv, som klassesæt eller som e-bog – lige her

Det er oplagt at bruge manus sammen med det undervisningsmateriale, der hører til forestillingen – find materialet til gratis brug nederst på siden.

HØR PODCAST OM TANKERNE BAG FORESTILLINGEN

Som en del af forestillingens tilblivelsesproces, tankerne bag og reaktionerne derpå, er der blevet lavet et podcast af tre afsnit. Her kan du/I høre både skuespillere, instruktør og dramatiker sætte ord på Den Første Dråbe Blod. Lyt med her

Det er gratis at høre podcasten – og oplagt at bruge den i forbindelse med undervisning før og i forlængelse af forestillingsoplevelsen.

“Som blinkende udråbstegn står de steder, hvor bombepigen kunne have valgt en anden kurs”, Monna Dithmer – Politiken

Læs den fulde anmeldelse her.

 

“Dilemmaerne står i kø, men svarene får vi ikke i forestillingen, og det er dens og fiktionens store styrke”, Randi K. Pedersen – Teateravisen.dk 

Læs den fulde anmeldelse her.

 

✭✭✭✭✭

“Den første dråbe blod rammer præcist og stilsikkert målgruppen… I min optik åbner stykket muligheden for relevant og konstruktiv refleksion og debat”, Ole Blegvad – POV. International

Læs den fulde anmeldelse her.


“Respekt for Teatret FAIR PLAY for at benytte teater som kunstform til at lægge op til debat!”, Lise Zeuthen – Holbæk Online 

Læs den fulde anmeldelse her.

Teaser til DEN FØRSTE DRÅBE BLOD

Information om forestillingen

Alder: 14 år og op

Varighed: 1 time

Medvirkende: Charlotte Amalie Kehlet, Penille Albæk Andersen og Bo Carlsson
Manuskript: Robert Reinhold
Instruktion: Robert Parr
Scenografi: Tanja Bovin
Lys og værksted: Jakob Ebbe
Lyd: Robert Reinhold og Frans Hansen
Koreografi: Esa Alanne
Fotos og trailer: David Trood
Plakat: Asako Kido Parr

TURNÉ:

Opstilling: 2 timer
Nedtagning: 1 time
Hjælpere: 4 prs.

Spilleareal inkl. publikum:
Bredde: 900 cm.
Dybde: 1600 cm. 
Højde: 400 cm. 

Mørklægning: Total

Tekniske krav: 230 V.

Priser ex moms:

14.000 kr./120 tilsk. – 2 forestillinger samme dag: 24.000
kr.

25.000 kr./250 tilsk.

Herudover er prisen 90 kr. pr. tilskuer.

Forestillingen er Refusionsgodkendt, godkendt til
Formidlingsordningen og optaget i Turnénetværket.

Pressefotos

Udtalelser fra 8. klasser om forestillingsoplevelsen

“Jeg synes det var fedt, og det var meget lærerigt at tænke på, at man skal huske at tale med nogen, hvis man har det svært”

“Man kan bruge forestillingen til at tænke over, hvordan man er over for andre”

“Jeg synes det giver et godt indblik i hvor meget mobning og svigt kan gøre ved en helt normal ung pige, der har hele sit liv foran sig. Det er rigtig dejligt at se, at der er nogen der kan komme ind på det og snakke om det”

“Jeg tror godt Natasja (Pigen red.) ville kunne lide den, hvis hun så den. For hun kan ligesom se det fra sit eget perspektiv”

Alle udtalelser er givet i forbindelse med at DEN FØRSTE DRÅBE BLOD besøgte Holbæk kommunes 8. klasser som en del af projektet Kulturrygsækken i oktober-november 2020. Eleverne har givet tilladelse til, at vi bruger deres udtalelser.