Om forestillingen
Den første dråbe blod
OBS! Som følge af covid-19 restriktionerne er denne forestilling desværre aflyst. du bliver automatisk kontaktet, hvis du har billet. hold øje med din mail.
Hvordan bliver en helt almindelig dansk pige fængslet som terrorist? Hvad får hende til at bekende sig til Sharia og hellig krig?
Og findes der overhovedet svar på disse spørgsmål?
DEN FØRSTE DRÅBE BLOD handler om “Pigen”, der hele sin barndom savner at være “normal” og have en “normal familie”. Hun søger efter kærligheden, men da hun endelig finder den, bliver hun såret. Hun søger trøst og tilflugt i Islam. En tilflugt, der hurtigt udvikler sig til, at hun bekender sig til Sharia og hellig krig og mener at alle vantro skal dø.
Hvordan kan en søgen efter kærlighed og fælleskab, en søgen efter at høre til, føre til helt konkrete planer om bombeangreb og drab?
Sjællands Teater FAIR PLAY laver vigtige forestillinger for børn og unge – forestillinger, der beskæftiger sig med det samfund, vi lever i, og de mennesker, der er en del af dette samfund.
Derfor mener vi, at det er vigtigt at fortælle denne historie.
Tingene føles mere virkelige, når de kommer tæt på, og derfor er det oplagt at vi, som teater i Holbæk Kommune, laver denne historie.
For når det sker her, kan det ske alle steder.
DEN FØRSTE DRÅBE BLOD skabte stor debat i forbindelse med sin premiere i efteråret 2019.
Både publikum og anmeldere tog rigtig godt imod forestillingen, der også blev nomineret i 2 kategorier indenfor Årets Teateroplevelser 2019 af CPHCulture:
Charlotte Amalie Kehlet (skuespiller) som Årets Gennembrud og Robert Reinhold (dramatiker) for Årets Nye Danske Stykke.
Trailer til DEN FØRSTE DRÅBE BLOD
Alder: 14 år og op
Varighed: ca. 1 time
Spilletider:
Lørdag d. 8. januar kl. 15.00
Mandag d. 10. januar kl. 10.00 + 12.00
Skuespillere: Charlotte Amalie Kehlet, Penille Albæk Andersen og Bo Carlsson
Manuskript: Robert Reinhold
Instruktion: Robert Parr
Scenografi: Tanja Bovin
Lys og værksted: Jakob Ebbe
Lyd: Robert Reinhold og Frans Hansen
Koreografi: Esa Alanne
Plakat: Asako Kido Parr
Fotos og trailer: David Trood
Anmeldelser
“Respekt for Teatret Fair Play for at benytte teatret som kunstform til at lægge op til debat! Respekt for teatrets mod til at forsøge at balancere rimeligt mellem personlige hensyn og almene interesser. Det er fair play.”
Lise Zeuthen, Holbæk Online
“Det man oplever er åbenlys fiktion. Det er historien om en teenagepige, der søger kærlighed og tryghed…
Dilemmaerne står i kø, men svarene får vi ikke i forestillingen, og det er dens og fiktionens store styrke.”
Randi K. Pedersen, Teateravisen.dk
Læs fulde anmeldelser fra: