Teatret Fair Play



Sherlock Holes og dronningens kronjuveler

En komisk, musikalsk og veloplagt gadeteaterforestilling af Teatret Fair Play og Dansk

PREMIERE 1. juni

Spiller på SKVULP fredag d. 2. juni kl. 20.00 – gratis adgang!

Aldersgruppe: Voksne og børn fra 6 år
Varighed: Ca. 50 minutter


Sherlock Holmes’ dødsfjende Moriarty flygter fra sin celle i Tower of London og proklamerer at han vil stjæle Dronning Margrethes kronjuveler lige for næsen af Holmes. Sherlock tager imod udfordringen og iler sammen med sin tro væbner og ven Dr. Watson til København.
På Amalienborg tager handlingen fart. Prins Henriks gravhund Tilly forsvinder, men dukker op igen som cocktailpølser; dronningens skæres under et trylleshow i to stykker og bortrøves sine kronjuveler og Dr. Watson bliver bortført. Sherlock Holmes sporer Moriarty til Rundetårn og gør sig klar til det endelige opgør ...

Medvirkende: Niels Grønne, Robert Parr,Niels Peter Kløft og Karen Duelund Guastavino
Forfatter: Niels Grønne og holdet
Instruktør Alex Byrne
Scenograf Christian Q. Clausen
Komponist Karen Duelund Guastavino
Dramaturg Jane Rasch
Værksted Jakob Ebbe
Kostumier Helle Birkholm


Fotos: David Trood


Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler


Aldersgruppe: Voksne og børn fra 6 år
Varighed: Ca. 50 minutter

Opstilling: 2 timer
Nedtagning: 1 time
Antal medhjælpere: 2
Spilleareal uden publikum: B: 10m. D: 8m. H: 4m.
Teatret medbringer bænke til 150 prs.
Strøm: Adgang til 220V.

Turnéperiode: juni-september 2017.

Pris: 16.000 kr. ex. moms

I 2018 kommer forestillingen på turné som skoleforestilling: Pris 14.000 kr. ex. moms v. max 200 tilskuere.

Forestillingen er refusionsgodkendt.

Teatret Fair Play rammer barnets nysgerrige tanker om livet og døden med en sjov og jordnær poesi i forestillingen 'Små døde dyr'.

'Små døde dyr' virker umiddelbart som en makaber titel på en børneteaterforestilling. Mon det nu også er en god idé, tænker man bekymret. Men få sekunder inde i forestillingen bliver man klar over, at man er ankommet til Ulf Nilssons forunderlige univers af dødspoesi – netop skabt for de små børn, for hvem livet og døden er lige fantastisk at udforske. Og man ser selv de mindste dyr på scenen blive så omhyggeligt begravet i æsker og kasser, at man næsten bliver lidt misundelig. Tænk hvis man en dag selv kunne blive lagt lige så betænksomt i en kiste … …

Men nu er det altså Teatret Fair Play, der har grebet muligheden for at omskabe Ulf Nilsson til teater, nemlig bogen 'Små døde dyr' i en nænsom dramatisering af Robert Parr og Michael Ramløse. Forestillingen er smuk og finurlig på den mest uhøjtidelige måde. Og samtidig spiller Henriette Rosenbeck og Henrik Steen Larsen følelser frem, så dødens standsning alligevel pludselig kan mærkes midt i legen. Det er meget bevægende. …

I dette klump-i-halsen-vendepunkt viser forestillingen sin flotte sans for barnets uforudsigelige følelsesudsving – og sin forståelse for barnets muntre og lavpraktiske logik. Eller som en ubekymret replik lyder: ’Kan jeg også få en pude med, når jeg engang dør?’

Anne Middelboe Christensen, Børneteateravisen.dk