Teatret Fair Play
  •         facebook
  •         praktisk
  •     nyhedsbrev
  •           billetter



Professionel skuespillerpraktik – Prøv kræfter med din indre skuespiller


Vil du være skuespiller?
Kom og afprøv dine evner som professionel skuespiller i Teatret Fair Plays og Holbæk Teaters praktikforløb.

Kom og få en smagsprøve på, hvad det vil sige at være professionel skuespiller. Oplev en skuespillers arbejde indefra, og se, hvad der ligger bag den færdige sceneoptræden. Vær sammen med andre unge, der deler din drøm!

Som skuespiller er dit vigtigste værktøj/instrument dig selv! Din krop, din sjæl og dine følelser…
I løbet af praktikken vil du derfor komme til at arbejde med dit kropssprog, din vejrtrækning, din stemme og din fysik samt med relationerne til dine medpraktikanter.
Du vil komme til at arbejde med både improvisation og tekster, herunder monologer, og du vil blive trænet i mødet med publikum, idet forløbet afsluttes med en visning for forældre, lærere m.fl.

Her kan du se et indslag, TV Øst har lavet om praktikforløbet i 2012

Erhvervspraktik på Teatret Fair Play og Holbæk Teater i 2017:

Uge 41: 9. okt.-13. okt. 2017.
Mandag-torsdag kl. 10-16, fredag kl. 10-15

Der er plads til 12 elever fra 9. klasse og op.

Hvis du er interesseret, skal du sende en motiveret ansøgning til Teatret Fair Plays kunstneriske leder Robert Parr

Ansøgningsfristen er fredag d. 22. september 2017